E-KONSULTATION.
Her kan du booke en tid eller forny din recept...

NYHEDER

Sommerferie uge 30-31-32 (22. juli - 13. august) 2017

Husk at bestille medicin mm inden

ÅBNINGSTIDER

KONSULTATION

Mandag, onsdag, fredag kl. 8-16.
Tirsdag kl. 8-18. 
Torsdag kl. 8-12 (hjemmebesøg eftermiddag).

TELEFONISK

Tlf. 86 32 04 33 kl. 8-12.

Ringer du udenfor telefontid, 
får du oplyst et akutnummer.

 

 

LÆGEVAGTEN

Udenfor hverdage kl. 8-16:
Tlf. 70 11 31 31

PERSONALE

LÆGE JOHN SAMUELSEN (DOKTOR JOHN)

Min fornemmeste opgave som læge er at klæde patienten på til at tage vare på sit helbred igennem indsigt i egen sygdom. Ofte kan man - både inden for det psykiske og det fysiske område - forebygge eller undgå forværring gennem simple livsstilsændringer i dagligdagen. 

Jeg prøver at begrænse anvendelsen af afhængighedsskabende medicin som sovemedicin og smertestillende medicin, men udskriver det naturligvis, når der er brug for det. (Læs mere om min holdning til medicin her). 

Jeg gør udstrakt brug af fysioterapi og træning, for de fleste lidelser har bedst af, at man holder sig i gang.  

Jeg tog embedseksamen fra Odense Universitet i 2005 og blev speciallæge i almen medicin i 2013. Jeg har 9 års erfaring som hospitalslæge og har været praktiserende læge siden 2014.

Før jeg startede på medicinstudiet som 42-årig, var jeg i en årrække alternativ behandler (og før det var jeg skibssmed). 

Jeg praktiserer dog ikke alternative behandlingsmetoder, men er det noget, du overvejer eller er i gang med, har jeg gode forudsætninger for at forstå, hvad du taler om.

LÆGESEKRETÆR JETTE RAND-JENSEN

Det er Jette, du først møder - både i telefonen og i konsultationen. 

Hun kan svare på det meste - ellers søger hun svar. 

Om nødvendigt beder hun John om at ringe til dig.

Jette assisterer både læge og sygeplejersker og tager sig af mange småopgaver. 

Jette har været lægesekretær siden 1985. Hun har - ud over mange års erfaring fra almen praksis - også erfaring fra hospital og speciallægeklinik.

SYGEPLEJERSKE BIRGITTE FÆRGEMANN JACOBSEN

Birgittes arbejdsområder er kontrol af sukkersyge og blodtryk, astma, KOL og blodfortyndende medicin, sårbehandling, fjernelse af sting, øreskylning, vortebehandling, katheter osv.

Desuden blodprøver og prøver for celleforandringer, rygestop og vægtkontrol samt børne- og rejsevaccinationer. 

Birgitte tager sig også af mange akutte ting, hvor det ikke er nødvendigt, at lægen er inde over.

Birgitte har arbejdet som sygeplejerske siden 1995. De første 10 år på sygehus, 2 år i hjemmeplejen og de sidste 8 år i almen praksis.     

SYGEPLEJERSKE DORTE ALRØE CHRISTENSEN

Dorte er både assisterende sygeplejerske og assisterende sekretær. 

Hendes arbejdsområder er blodprøver og urinprøver, EKG, kontrol af KOL, sårbehandling, fjernelse af sting, øreskylning, vortebehandling, katheter osv. 

Dorte tager sig også af mange akutte ting, hvor det ikke er nødvendigt, at lægen er inde over.