VELKOMMEN TIL KLINIKKEN

Dejlige omgivelser og gode adgangsforhold
Vi bor i dejlige, lyse, nyistandsatte lokaler i Grenå Sundhedshus, det gamle sygehus.
Her finder du en lang række sundhedstilbud, som gør det nemmere for dig, når du har brug for hjælp. Her er også handicapvenlige adgangsforhold og gode transportforbindelser. 
 
Tænk over, hvilket emne der er vigtigst - og hjælp til med at undgå ventetid
Mine første 5 år som selvstændig, praktiserende læge har været både spændende og lærerige. Især er det en svær øvelse for mig ikke at bruge for meget tid på hver enkelt patient – så andre kommer til at vente. 
Derfor beder jeg dig forberede dig, så konsultationen giver mening.
Tænk over, hvilke emner, der er vigtigst for dig at drøfte, så starter vi med dem. Er der mange emner, må vi evt. fordele dem over flere konsultationer. Dels for at vi kan planlægge, dels for at sikre, at du husker al den information, du får med dig herfra.

Jeg kan blive kaldt ud på akut sygebesøg og også her kan der opstå ventetid.

Selvom det er irriterende, når du sidder og venter i venteværelset, så tænk på, at det måske næste gang er dig, der har brug for lidt ekstra tid. Vi håber at du har forståelse for, at det er vanskeligt at undgå.


 
Udeblivelse - og tilbud om SMS-påmindelse
Udeblivelse uden afbud er rigtig irriterende for os. Har du svært ved at huske aftaler, kan vi tilbyde at sende dig SMS-påmindelse dagen før. Oplys vores sekretær om dit mobilnummer.

 
Afbud
Husk du skal ringe afbud så tidligt som muligt. Du kan IKKE slette tiden pr. e-mail, men du kan selv slette din aftale på hjemmesiden, helst så tidligt som muligt . VIGTIGT! På telefonsvarer skal det være senest dagen før. 

 
Ny patient
Vi har åben for tilgang af nye patienter.